Svenskekrigene 1659: Fyn & Munkebo

Årsagen til Krigen

Dette afsnit skitserer de overordnede storpolitiske begivenheder, der førte til, at Danmark og Sverige igen var i krig i 1659. Herunder kan du interagere med tidslinjen for at forstå, hvordan den svenske kong Karl X Gustav brød freden og forsøgte at udslette Danmark fuldstændigt, hvilket ultimativt flyttede krigsskuepladsen til Fyn.

Februar 1658

Freden i Roskilde

Danmark lider et knusende nederlag og må afstå Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm. En ydmygende fred for kong Frederik 3.

August 1658

Svensk Løftebrud

Karl X Gustav er ikke tilfreds. Han går i land i Korsør uden krigserklæring med det mål at udslette Danmark helt som selvstændig nation.

Februar 1659

Stormen på København

Svenskerne forsøger at storme København, men slås tilbage af borgere, soldater og studenter. Krigen trækker nu i langdrag.

Efterår 1659

Fokus rettes mod Fyn

Da København holder stand, indtager den svenske hær Fyn for at plyndre øen og blokere for allierede forstærkninger (hollændere og brandenburgere).

Begivenhederne på Fyn (Slaget ved Nyborg)

Her præsenteres det afgørende vendepunkt i krigen. Fyn var strategisk essentiel, og en massiv koalitionshær (danskere, hollændere, polakker og brandenburgere) gik i land for at befri øen. Nedenstående diagram visualiserer magtforholdet mellem den allierede hær og de indkapslede svenske styrker under det endelige slag ved Nyborg i november 1659.

1

Landgangen ved Kerteminde

Den 31. oktober 1659 gik de allierede styrker under feltmarskal Hans Schack i land nord for Kerteminde og brød igennem det svenske forsvar.
2

Svenskernes tilbagetog

Den svenske general Philip Floris von Sulzbach trak sine tropper tilbage mod Nyborg, mens de allierede plyndrede Odense.
3

Slaget ved Nyborg (14. nov 1659)

Svenskerne var i undertal og blev knust. Næsten hele den svenske fynske hær blev dræbt eller taget til fange, hvilket reelt afsluttede Sveriges håb om at vinde krigen.

Troppestyrker: Slaget ved Nyborg

Note: Tallene er estimater baseret på historiske kilder. Den allierede overmagt var enorm.

Besættelsen af Munkebo Kirke

I dette interaktive afsnit dykker vi ned i de lokale konsekvenser på Fyn. Munkebo lå strategisk vigtigt, og svenskerne udnyttede byens højeste punkt – kirken. Klik på fanerne herunder for at læse om, hvordan civilbefolkningen og kirkens hellige rum blev behandlet af den svenske besættelsesmagt.

Helligbrøden i Munkebo

Under besættelsen af Fyn i 1659 manglede de svenske tropper ly til deres kavaleri og forsyninger. I Munkebo traf de et valg, der chokerede den lokale befolkning: De konfiskerede byens kirke.

Inventar blev smidt ud eller brændt som brænde, og kirkerummet blev omdannet til en hestestald for svenskernes rideheste. Dette var en stor ydmygelse og en alvorlig helligbrøde i 1600-tallets dybt religiøse samfund.

"At indkvartere heste i Guds hus var en magtdemonstration; det viste den lokale befolkning, at svenskerne havde den absolutte magt, over både land, liv og religion."

⛪

Profanering

Brugt som stald, 1659

Skanseværket "Syvstjernen"

For at kontrollere passagen ved Munkebo opførte de svenske tropper et midlertidigt fæstningsanlæg. Dette afsnit bruger interaktiv canvas-grafik til at illustrere, hvordan en feltbefæstning af denne type var konstrueret. Prøv knapperne for at se geometrien bag "Syvstjernen".

Et Taktisk Forsvarsværk

"Syvstjernen" var et midlertidigt jord- og voldanlæg, en såkaldt skanse, opført af den svenske hær. Navnet refererer til anlæggets geometriske form: En stjerne med syv bastioner (takker).

Formålet med anlægget var at bevogte og kontrollere den smalle landtange ved Dræby Fed og farvandet mellem Kertinge Nor og Odense Fjord. De syv takker gjorde det muligt for forsvarerne at krydsbeskyde angribere fra alle vinkler, en avanceret fæstningstaktik for tiden.

Interagér med Skansen

Grafisk rekonstruktion af skansegeometri

Da Fyn Blev Slagmarken:
Svenskernes Okkupation og Faldet i 1659